Nyheder

AGCO-MF opdatering om support til kunder, forhandlere og ansatte, i forbindelse med Covid-19

Massey Ferguson, et verdensomspændende mærke under AGCO (NYSE:AGCO), meddeler at i henhold til virksomheds- og ansvarlighedsreglerne for beskyttelse af medarbejdernes sundhed og sikkerhed kombineret med en forventet mangel på varer fra leverandører, er det besluttet at indstille produktionen på Beauvais traktorfabrikken gældende fra den 17. marts.

Den samme beslutning blev truffet på AGCO mejetærskerfabrikken i Breganze (Italien), fra den 16. marts med bevarelse af nogle få deltidsfunktioner, som skal sikre ubesværet fortsættelse af aktiviteten, når forholdene giver mulighed for at genstarte produktionen.

Indtil videre fortsætter AGCO fabrikkerne af græsmaskiner i Feucht og Wolfenbüttel i Tyskland stadig med fremstilling og forsendelse af produkter til forhandlerne. Mens nogle af vore produktionsaktiviteter midlertidigt er indstillet, sørger vore Massey Ferguson teams for at supportere forhandlere og kunder gennem deres daglige arbejde med den altafgørende forsyning af fødevarevarer. I disse komplet uforudsigelige tider er landbrugets og landmændenes betydning større end nogensinde før. Vi vil ikke kunne komme igennem denne globale pandemi uden fødevareforsyninger af en tilstrækkelig høj kvalitet.

“Ligesom alle andre producenter over hele verden har Massey Ferguson fokus på at beskytte sine medarbejdere, forhandlere og kunder mod coronavirus truslen. Som en del af AGCO, sætter Massey Ferguson derfor stærkt ind på at bekæmpe usikkerheden omkring denne virus. Vore medarbejdere over hele verden lever op til udfordringen på imponerende vis og gør alt for at beskytte sig selv, vore kunder og det øvrige samfund. Det skal de have en stor tak for” siger Thierry Lhotte, Vice-President & Managing Director Massey Ferguson Europe & Middle East “Siden krisen startede i Italien i slutningen af februar har vi implementeret både internationale og nationale rejsebegrænsninger, hvilket har givet en afgørende forøgelse af vores sundhedsindsats og vi indførte hjemmearbejde eller forskudte skiftehold for at overholde de anbefalede afstandshensyn.”

Support af forhandlernes og kundernes servicebehov er vores højeste prioritet og en del af vores mærkes ukomplicerede og pålidelige DNA! Vi holder stadig vort lager åbent og tilgængeligt for vore forhandlere og kunder. Vore AGCO Parts lagre, anført af vort hovedlager i Ennery (Frankrig), er i fuld gang med at holde landmændene produktive for at hjælpe med deres bestræbelser på at skaffe fødevarer til verden i denne meget udfordrende periode. Vores reservedels- og servicemedarbejdere, sammen med forhandlernes værksteder, arbejder også ufortøvet på at fortsætte med at levere branchens førende support i en vanskelig tid. Denne indsats omfatter levering af reservedele, service samt en flåde på 350 lånetraktorer, der straks er til rådighed som en del af MF Always Running programmet i Frankrig, Tyskland, UK & Irland, Italien, Spanien, Polen, Norge og Danmark for at sikre vore kunder maksimal oppetid. Både så- og høstsæsoner er startet i den nordlige og sydlige halvkugle og vi tager vores del af ansvaret for at hjælp med at skaffe fødevarer til verden meget alvorligt. Vi bakker op og står sammen med vore landmænd og avlere. Mens mange mennesker er nødt til at hjælpe ved at blive hjemme, har producenter af fødevarer en anden rolle. Der er mange helte i denne krise og de mennesker, som er ude hver dag og arbejder hårdt, så vi alle får noget at spise, er også helte”, tilføjer Thierry Lhotte.

“Mens vi stadig opretholder de højeste hygiejnekrav og regler for social afstand for vore ansatte, som endnu arbejder på fabrikken, har Massey Ferguson teamet i Beauvais, sammen med sine GIMA kolleger, doneret 10.000 masker (operations- og FFP2 åndedrætsværn) samt handsker og overalls fra deres egne beholdninger til hospitalet i Beauvais for at støtte det heroiske sundhedspersonale, som arbejder hårdt på at redde liv her i lokalområdet. Vi er meget stolte og taknemmelige over at vore medarbejdere af egen vilje har ønsket at fortsætte med at arbejde på de forskellige fabrikker over hele verden, så vi fortsat kan tilbyde branchens førende service og support til vore kunder dag efter dag. Selv med den nødvendige sociale afstand, føler vi os tættere på hinanden end nogensinde før, som et forenet globalt team sammen med vore forhandlere og kunder”; konkluderer Thierry Lhotte.

Samtidig arbejder Massey Ferguson også på at tilpasse organisationen i henhold til denne dynamiske situation for at være helt forberedt, når sundhedsforhold og reservedelstilgængelighed fra leverandørerne vil gøre det muligt at genstarte produktionen og salgsaktiviteterne.