Nyheder

Elegante og funktionelle opdateringer til MF 3600

Massey Ferguson opdaterer både standard- og specialmodellerne i MF 3600 serien. Seriens design er opdateret, så det ligner designet på de øvrige Massey Ferguson modeller, og opdateringen inkorporerer desuden en række nye funktioner, der er blevet udviklet for at opfylde markedets behov.

Traktorerne fra 69-102 hk har vist sig utroligt populære til husdyrbedrifter og blandede landbrug og i deres specialformat til vingårde, frugtplantager samt landbrug, hvor der dyrkes grøntsager, salat og andre specialafgrøder.

Den bageste løftekapacitet er blevet øget til maksimum 3 ton, hvilket betyder, at der kan anvendes mange flere redskaber.

Styrevinklen er blevet øget som følge af en konstruktionsændring af hjulophæng på specialmodellerne og er nu op til 40,5 grader på MF 3600GE modellen, hvilket gør det lettere at dreje i f.eks. smalle vinmarker og plantager.

Traktorerne i MF 3600 V/S/F/GE serien får fordel af et nyt design, der bringer deres udseende på niveau med resten af Massey Fergusons maskiner og giver dem det samme flotte look.

Opdateringerne omfatter et nyt tag og grå sidepaneler, så disse specialmaskiner får det samme slanke design som resten af modellerne. Udseendet og funktionaliteten forbedres med nye ovale lysbjælker, arbejds- og vendelys.

MF 3600 standardmodellerne får også et nyt tag samt nye ovale vende- og positionslys og nye midterarbejdslys.

I førerhuset kommer der nye farver og pyntelister, ligesom man kender det fra de øvrige Massey Ferguson modeller.

Et nyt indikatorhåndtag giver bedre styring og førerkomfort, da det aktiverer syv lys- og alarmfunktioner, og der er nu også en batterikontakt.

Ekstraudstyr omfatter radio med LCD-skærm, MP3-kompatibilitet via SD-kort eller USB-link samt funktion til at gemme favoritstationer. Backup bevarer gemte indstillinger i tilfælde af frakobling af batteriet.

Produktionen af de nye traktorer begynder i september 2015, og opdateringerne kan ses inden da på SIMA.

Campbell Scott, direktør for Sales Engineering og MF Brand Development, sagde: “Opdateringen af MF 3600 giver denne meget populære traktor et design, der svarer til resten af Massey Fergusons maskiner, samt en række forbedringer, der gør den endnu mere brugervenlig og effektiv at betjene.”

“Opdateringen af MF 3600 giver denne meget populære traktor et design, der svarer til resten af Massey Fergusons maskiner, samt en række forbedringer, der gør den endnu mere brugervenlig og effektiv at betjene.”